Da Anjas lillesøster, Trine, blev syg og fik konstateret æggestokkræft, oplevede Anja en generel mangelfuld viden om sygdommen.
Anja havde aldrig hørt om æggestokkræft før, hendes søster fik stillet diagnosen. Lægerne havde fundet en cyste på Trines æggestok, og to måneder efter, de havde opereret den væk, erklærede de hende rask. Forløbet gik med andre ord utrolig hurtigt, og Anja følte, at informationen undervejs var mangelfuld: ”Jeg mindes, at lægen på afdelingen kun snakkede om, hvor heldig Trine var, at det var fundet så tidligt, at hun slap for kemoterapi og nu bare var rask. På intet tidspunkt blev vi gjort opmærksomme på risikoen for tilbagefald, tværtimod”.
Da Trine i november 2019 fik tilbagefald, blev nyheden overleveret til Trine, Anja og deres mor. Anja beskriver, hvordan de alle tre begyndte at græde og en blanding af frygt, angst og fortvivlelse bredte sig i rummet: ”Jeg tror, min krop gik i chok”. Nyheden ramte hele familien særdeles hårdt, og Anja havde på daværende tidspunkt opbygget en vis vrede mod sundhedsvæsenet, der af flere omgange helt havde overhørt Trines symptomer, eller affejede dem og sagt til Trine, at hun ikke skulle være bekymret grundet sin unge alder.
Frustrationen blev ikke mindre, da ingen af de behandlingsmuligheder, Trine fik tilbudt, virkede. Anja fik i den forbindelse en høj grad af indsigt i, hvor uforudsigelig sygdommen er.
Anja googlede internettet tyndt, da hendes lillesøster blev diagnosticeret med æggestokkræft og siger i den forbindelse, at: ”Der var svar, jeg fik, som jeg aldrig fortalte Trine om”. Hun ville med andre ord ikke tage gejsten fra Trine og undlod dermed at tale højt om de nedslående og ubehagelige
statistikker. Men selvom Anja var i stand til at finde nogen information, så var det langtfra nok, hvorfor hun i dag efterspørger mere viden om sygdommen:
”Jeg synes generelt viden om æggestokkræft er mangelfuld. Det er ikke den kræfttype, som får mest medietid. Forstå mig ret, men den ”råber ikke højest”. Dermed er det min oplevelse, at den bliver undermineret frem for eksempelvis brystkræft”.
Anja understreger, at hun værdsætter al forskning inden for kræftområdet – uanset kræfttype – men hun er ked af, at æggestokkræft på mange måder nedprioriteres. Det er en sygdom, som er rigtig svær at opdage i tide, og blandt andet derfor er det ifølge Anja vigtigt, at kvinder får mere viden om æggestokkræft og dens symptomer.
Det hårde forløb har særligt lært Anja én ting – at lytte til sin krop. Anja går med andre ord til lægen, hvis hun kan mærke det mindste, og hun opfordrer andre kvinder til at gøre det samme: ”Jeg kan aldrig sige det nok: Gå til lægen! Uanset hvad din omgangskreds tænker, uanset om din læge synes, du kommer ofte. Uanset om du selv synes, du overdriver. Afsted! Skulle uheldet være ude, vil du kunne takke dig selv for at have lyttet”.
