Dét spørgsmål vokser hos Bettina, der i april 2024 fik konstateret æggestokkræft, der har spredt sig til leveren. Nu står hun overfor flere svære valg, for hvad betyder en operation for hendes livskvalitet, og er standardproceduren nødvendigvis vejen frem for hende?
Bettina er en af de mange kvinder, der har fået konstateret æggestokkræft i et sent stadie, hvor kræften har spredt sig. Den typiske behandling for en patient som Bettina lyder på tre gange kemobehandling, derefter en operation og yderligere tre gange kemobehandling. Operation er den mest anvendte behandling, og formålet er at få fjernet al synligt kræftvæv eller at reducere mængden af kræftvæv til et minimum. I Bettinas situation er man imidlertid gået en lidt anden vej, og har tilbudt Bettina yderligere 3 kemobehandlinger inden en eventuel operation. De yderligere kemobehandlinger bliver givet i forventning om, at mere kemo vil kunne mindske omfanget af en kommende operation. Bettina er i skrivende stund (midt august 2024) igennem fem kemobehandlinger og har undervejs gjort sig mange tanker om det videre forløb.
Ja tak til overlevelse – men ikke for enhver pris
Da Bettina for første gang hørte om den operation, hun umiddelbart skulle igennem efter tre kemobehandlinger, blev hun meget forskrækket.
For det er en stor operation, og i Bettinas tilfælde forventer lægerne, det vil tage mellem 6 og 8 timer. Og der er mange ”worst-case scenarios”, som Bettina skal være indforstået med kan opstå undervejs under operationen, og som hun skal give samtykke til, inden hun lægger sig på operationsbordet. For eksempel vil en operation kun blive gennemført, hvis Bettina forinden giver samtykke til stomi.
Udover fjernelse af æggestokke og hele underlivet, kan Bettina risikere, at man bliver nødt til at fjerne noget af tarmen, fjerne milten og lymfer. Og som om det ikke er nok, skal der også opereres i leveren.
Bettina gik meget utryg fra denne samtale og det store spørgsmål som fyldte de næste mange dage var, om hun overhovedet skulle lægge sig under kniven uden at vide hvad indgrebet ville medføre af forringende livskvalitet. For man ved hvad man har – men ikke hvad man får.
Lægerne gjorde efterfølgende et meget stort arbejde for at undersøge den bedst mulige behandling for Bettina. Hendes sag blev taget op på en national lægekonference og den læge, der skal udføre en potentiel operation, har været i dialog med en hollandsk kollega og minutiøst gennemgået Bettinas sag. Ikke desto mindre er Bettina stadig i tvivl om, hvad en operation – eller fravalget af en operation – vil betyde for hendes livskvalitet og liv bagefter.
”Vi kan lande på månen, men ikke være sikre på, at scanningsbilleder viser alle kræftceller”
Bettina fik sin femte kemobehandling i starten af august og selvom Bettina har tålt kemoen ”godt”, så begynder kroppen nu at være mærket af kemoen og hendes immunforsvar er voldsomt svækket. Den gode nyhed er dog, at hendes CA125 er faldet fra 2200 til 27, og det får Bettina til at reflektere over, om den 6. kemo inden en eventuel operation overhovedet vil være nødvendig.
Den 16. august blev der foretaget en MR-scanning af leveren og senere en PET-scanning, men selvom kemobehandlingen tilsyneladende har været effektiv, kan der være kræftceller, som ikke kan ses på scanningsbillederne. Det betyder, at der er risiko for, at der er markant mere kræft, når maven bliver åbnet op, og det er endnu et element, der skræmmer Bettina. Bettina har set tidligere scanningsbilleder efter de første gange med kemobehandling, og de så markant bedre ud end før kemobehandlingen. Hun udtaler: ”Det er svært ikke at blive fortrøstningsfuld, når man ser en forbedring på billederne, men samtidig virker det absurd, at man så ikke kan regne med det, man ser”.
De svære valg
Takker Bettina nej til operationen nu, kan hun ikke få den på et senere tidspunkt ved tilbagefald. Samtidig er det skræmmende, at hun efter operationen skal vænne sig til en krop, der ser anderledes ud (måske med stomi og med et stort ar, der for Bettina vil betyde, at bikinierne bliver pakket væk), gennemleve overgangsalderen på ny, permanent svækket immumforsvar (hvis milten fjernes) og måske lymfeødem. Derudover står den videre behandlingsplan på yderligere 3 kemobehandlinger og derefter indsprøjtninger med antistoffer hver tredje uge et helt år efter den afsluttende kemobehandling. Bivirkningerne og senfølgerne kan komme til at påvirke Bettinas livsstil og levemåde, og på mange måder kan hendes værdier om et aktivt og spontant liv blive udfordret. Det er alle disse faktorer, der har gjort, at Bettina igennem de seneste måneder har haft mange eksistentielle og store overvejelser om meningen med livet, for hun vil gerne mere end overleve – hun vil leve.
Hos OvaCure sætter vi altid pris på at få patienternes besyv med. Forskningen, som OvaCure igangsætter, skal i sidste ende forbedre patienternes fremtidsudsigter og sikre bedre, mere effektive behandlinger. Derfor er det vigtigt også at have fokus på, hvad patienterne gennemgår, hvad de bliver mødt af i sundhedsvæsenet, og hvilke tanker de gør sig. Det er dog vigtigt at understrege, at de enkelte patienters forløb og refleksioner er individuelle, og det der kan virke utrygt for nogen, måske virker som det trygge valg for andre. Som patient skal man altid rådføre sig med de læger, der kender til ens genetik og sygdom.
Tak til Bettina for modigt at sætte ord på sit sygdomsforløb og sine overvejelser fra april 2024 og fire måneder frem.
