Igangværende projekter
OvaCures projekter navngives fortløbende i den rækkefølge, som vi får dem ind. Projekt 1 er således det første projekt, som OvaCure har sat i gang, Projekt 2 er det næste osv. Projekterne har forskellige tidshorisonter og afsluttes derfor på forskellige tidspunkter.
Nedenfor fremgår OvaCures igangværende projekter.
OvaCure projekt 12: GIANTS
Forskningsleder: Jinsong Liu (US)
Polyploid Giant Cancer Cells (PGCC) findes i biopsier fra high grade æggestokkræft og antallet af disse celler stiger efter behandling med kemoterapi. Formålet med dette projekt er at målrette behandling mod PGCC-celler for at modvirke udvikling af resistens og dermed opnå en forbedret behandlingsrespons hos kvinder med æggestokkræft.
Status: under udvikling
Original titel: “GIANTS – Targeting Giants in Ovarian Cancer”
OvaCure projekt 11: OVACATCH
Forskningsleder: Ranjit Manchanda (UK) og Steve Skates (US)
Projektets formål er at reducere den tid, det tager at få diagnosticeret og indledt behandling af æggestokkræft hos danske kvinder for dermed at sikre detektion på et tidligt stadie. Derudover vil projektet udvikle en forbedret screeningstrategi til kvinder, som har en forøget risiko for at udvikle æggestokkræft.
Status: under udvikling
Original titel: ”OVACATCH – Ovarian Cancer Targeted Early Detection for Faster Diagnosis at a Curable Stage”
OvaCure projekt 9: Diagnosticering af OvarieCyster – DOC-studiet
Forskningsleder: Estrid Høgdall (DK)
Projektet har til formål at finde en bedre metode til at skelne mellem godartede cyster og tidlige stadier af æggestokkræft.
I dag risikovurderer gynækologer en påvist cyste på æggestokken ud fra point-scoren Risk of Malignancy Index (RMI). Desværre er RMI ikke optimal til at udpege, hvilke kvinder der skal udredes i kræftpakkeforløb, hvilket resulterer i, at nogle først diagnosticeres meget sent.
DOC-studiet ønsker at ændre risikoberegningsmodellen. Omkring 2000 kvinder med cyster på æggestokkene skal indgå i projektet, der vil se nærmere på helbredsdata, blodprøver, symptomer og ultralyd. Forhåbentlig kan den tidlige opsporing forbedre overlevelsesmulighederne for kvinder med æggestokkræft.
Status: igangværende
Original titel: Diagnosing Ovarian Cysts – the DOC study
OvaCure projekt 7: Vinder af OvaCure Award 2020: DiscOVARY (DK&US)
Forskningsleder: Daniel Powell (USA), co-lead professor Inge Marie Svane (DK)
Institution: Herlev-Gentofte Hospital, CHUV (Swiss),The Netherlands Cancer Institute (NKI), Oslo University Hospital (OUH), Leiden University Medical Center (LUMC), Roswell Park Comprehensive Cancer Center, UPENN
Projektet har som overordnet formål at øge effekten af immunterapi til behandling af æggestokkræft.
Status: igangsat – funding søges til at fortsætte projektet
Original titel: “Leveraging shared Ovarian Cancer antigenic landscape discOVARY for next generation OvaCure ACT/vaccination trials”
OvaCure projekt 6: CAR T-cell Project (US)
Forskningsleder: Daniel Powell (USA)
Institution: UPenn
Den perfekte nøgle: Kan man modificere CAR-T celler, så de virker bedre til behandling af kvinder med tilbagefald af æggestokkræft?
CAR-T behandlingen er en specifik immunterapi: det er T-celler der er genetisk manipuleret til at angribe kræftcellerne.
Status: igangværende
Original titel: “CAR-T cell therapy in ovarian cancer patients”