Trump-administrationen har skabt røre i forskningslandskabet i USA ved at bede National Institutes of Health (NIH) om at lave massive nedskæringer.
National Institutes of Health
NIH er en amerikansk føderal organisation, der er ansvarlig for at lede og finansiere medicinsk forskning. NIH er en del af det amerikanske sundhedsministerium (Department of Health and Human Services) og består af 27 forskellige institutter og centre, der hver især fokuserer på specifikke områder af sundhed og medicin. Det anslås, at NIH står for omkring 50-60% af al offentlig forskning inden for biomedicin og sundhed i USA. Dette omfatter både grundforskning og anvendt forskning, og NIHs finansiering går til universiteter, forskningsinstitutioner og hospitaler, der arbejder med sundhedsrelaterede projekter.
Donald Trumps administration ønsker at skære i NIH’s indirekte omkostninger for forskningsprojekter fra 40% (i nogen tilfælde 75%) til kun 15%, hvilket vil betyde, at færre penge vil gå til nødvendige driftsomkostninger som lønninger, udstyr og forsyninger. Denne beslutning er blevet mødt med stor modstand og mundede i starten af året ud i en retssag.
Retssagen
Retssagen er ledet af dommer Judge Kelley, der den 5. marts 2025 besluttede, at denne nedskæring ikke kunne gennemføres, da den ville have negativ indvirkning på forskningen, og retten mente, at den var ulovlig. Det betyder, at NIH fortsat kan finansiere forskning uden den specifikke nedskæring, men det forhindrer ikke NIH i at afslutte enkelte forskningsbevillinger. For nylig har NIH, under ledelse af sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., således annulleret mere end 40 bevillinger relateret til forskning i ”Vaccine hesitancy” eller vaccinehesitans, der refererer til tøven eller modvilje mod at lade sig vaccinere. Disse nedlæggelser er en del af en bredere indsats for at afbryde finansiering af studier, der ikke stemmer overens med Trump-administrationens politikker, herunder forskning i vaccinehesitans, LGBTQ+-emner, kønsidentitet samt diversitets-, ligheds- og inklusionsstudier.
Hvem bliver ramt?
Dommer Kelleys afgørelse forhindrer som nævnt nedskæringer i finansiering til indirekte forskningsudgifter, men den begrænser altså ikke NIH’s mulighed for at afslutte specifikke bevillinger, som de vurderer, ikke længere passer til deres prioriteringer.
De nylige ændringer i NIH’s finansieringspolitik har skabt stor bekymring – også inden for kræftforskningen. Ønsket om en indirekte omkostningssats på 15% forventes at føre til betydelige budgetnedskæringer for mange forskningsinstitutioner (disse satser varierer for nuværende mellem 27-28% afhængigt af institutionen). Det kan resultere i reduktioner i kliniske forsøg, forsinkede forskningsprojekter og tab af arbejdspladser inden for det videnskabelige samfund. Forskere frygter, at disse ændringer vil hæmme udviklingen af nye behandlinger og teknologier, hvilket vil påvirke både folkesundheden og økonomien negativt.
Kilder: wsj.com, apnews.com, PMC, National Institutes of Health (NIH), npr.org
