I kølvandet på kvindernes internationale kampdag er det oplagt at tage et kig på sundhedsområdet, hvor kvinder og kvindesygdomme negligeres.
Selvom mere end 50% af verdens befolkning er kvinder, er der mangel på finansiering, bevidsthed, forskning, data og politisk prioritering, når det kommer til kvinders sundhed.
Kvinder har eksempelvis i århundreder været udelukket fra kliniske studier, fordi kvindekroppen er ”besværlig”. Kvinder menstruerer, kan blive gravide og går i overgangsalderen, og det er alt sammen forstyrrende elementer, der gør det vanskeligt at planlægge kliniske forsøg. I stedet har man i mange år brugt referencemanden, når man har lavet kliniske studier og dermed testet medicin på mænd i alderen 20-30 år, der vejer 70 kg og er 170 cm høje. Den selvsamme medicin gives efterfølgende til kvinder, hvis kroppe ikke er indrettet som referencemandens, og som derfor ofte får betydeligt flere bivirkninger af medicinen, ligesom behandlingen kan have en dårligere effekt. Kvinder kan imidlertid også opleve at blive fejldiagnosticeret og dermed få den helt forkerte medicin eller blive diagnosticeret korrekt, men i et meget sent stadie. Kvinder med akut hjertesygdom diagnosticeres for eksempel senere og har dårligere prognose og højere dødelighed end mænd. Hvilken behandling og diagnose, der gives, afhænger ofte af symptomerne, og hvis symptomerne er defineret ud fra mænd, får færre kvinder altså den rigtige diagnose og behandling.
Ifølge Hedvig Nordeng, professor i farmaci ved Universitetet i Oslo, har kvindesygdomme traditionelt set ikke været prioriterede, da de ikke har været anset som særlig prestigefyldte. Og det er et problem, eftersom det går udover hele samfundet, når kvinders sundhed ikke prioriteres.
Henriette Svarre Nielsen, der er medstifter af OvaCure og professor ved Københavns Universitet og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre hospital, har netop berørt problematikken i podcasten Genstart i DRs radioapp (afsnittet hedder ”De tabte liv” og er fra den 8. marts 2023). Her taler Henriette Svarre Nielsen om sin seneste forskning i spontane aborter og nævner blandt andet, at man først nu er begyndt at undersøge kvinden, og hvorvidt tabet af fosteret skyldes fosterets genetik eller noget hos moren. Hidtil har man accepteret, at spontane aborter er ”naturens gang”, og at fosteret ikke har været levedygtigt, men faktisk er det kun i 50-60 procent af tilfældene, at fosteret har haft en svær kromosomfejl. Det viser sig ydermere, at antallet af graviditetstab er forbundet med risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme senere i livet, og fertilitet har således konsekvenser for kvindens liv og sygdomshistorik. Alligevel er det et uudforsket område. Henriette Svarre Nielsen kalder det et ”hul i lægevidenskaben” og beskriver, hvordan kvinders biologi fortsat er omdiskuteret, når kvinder skal medtages i kliniske studier. Den kønnede slagside betyder, at kvinders sundhed bliver overset i systemet.
Det er altså helt afgørende, at vi får sat kvindesygdomme og kvinders sundhed på dagsordenen gennem oplysning og mere forskning. OvaCures mission har siden 2014 netop været at igangsætte mere forskning inden for æggestokkræft, og det kæmper vi fortsat for.
