Lotte blev i 2018 henvist til en kræftpakke, men det var først et år senere, hun fik diagnosen æggestokkræft.
Efter at have gået i flere måneder med oppustet mave og smerter i den nedre maveregion, gik Lotte i 2018 til egen læge. Her oplevede hun at blive taget alvorligt og undersøgt grundigt. Hun endte sågar med at blive henvist til en kræftpakke, men det til trods skulle hun vente yderligere et år på at få konstateret æggestokkræft. Lægerne på sygehuset tilskrev nemlig i første omgang de mørke pletter omkring æggestokkene som ”skygger fra Lottes spiral”. I 2018 måtte Lotte således tage hjem uden en diagnose eller forklaring på hendes oppustede mave, og hun fik i stedet et hav af forskellige diæter og kostplaner for at reducere den ”gravide” mave.
Præcis et år senere havde intet hjulpet, og Lotte havde stadig en kuglerund mave – og mange smerter. En dag blev smerterne for meget, og Lotte faldt næsten besvimende sammen på sit arbejde. Hun tog direkte hjem i seng, men hendes mand insisterede på at køre hende til lægen. Da hendes egen læge havde sommerferie, måtte hun til en anden læge i byen. Her blev hun undersøgt og lægen kunne mærke én cyste. Lægen bad Lotte kontakte sin sundhedsforsikring, for hurtigst muligt at blive scannet. Kort efter blev Lotte opereret for første gang, og det skulle vise sig, at hun ikke blot havde én, men to store cyster på 8*13 cm (krukken på billedet demonstrerer størrelsen). Lotte fik konstateret æggestokkræft. Og ikke nok med det, så testede hun positiv for BRCA-genet, hvilket betyder, at man har en forhøjet risiko for bryst- og æggestokkræft. Lotte valgte derfor i 2020 at få fjernet sine bryster.
Efter mange operationer, kemoterapi og udmattende, lange dage, begyndte Lotte langsomt at få det bedre. Hun ville tilbage til sit job indenfor beskæftigelsesindsatsen, som hun havde været en del af i mange år, og hun så frem til at begynde at arbejde igen. Under Lottes sygemelding, havde hun imidlertid fået en ny chef, som ikke mente, at Lotte kunne klare det, så hun blev opsagt. Et barskt sygdomsforløb, hvor Lotte ydermere undervejs havde mistet sine forældre, endte altså med en opsigelse og paradoksalt nok med mistillid fra mennesker, der til dagligt kæmper for, at folk netop skal blive i beskæftigelse. Men dette skulle ikke slå Lotte ud. Hun fik lynhurtigt hele 2 nye job. Det ene på et døgnaflastningstilbud for hjemmeboende børn, unge og voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Det andet hos Falck i et testcenter, dette på trods af, at alle var imod, at hun tog dette job pga. nedsat immunforsvar efter kemobehandlingen.
Der gik dog ikke lang tid før en ny og spændende mulighed bød sig som projektassistent hos Novo Nordisk Engineering og denne gang med en fantastisk chef, der som Lotte selv fortæller: ”Faktisk tror mere på mig, end jeg selv gør”.
Lotte arbejder fuldtid, og ja hun er træt, når hun kommer hjem:
”Jeg bliver hurtigt træt, og overskuddet er mindre til sociale ting. Derfor siger jeg ofte nej tak. Men jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker mit liv”, udtaler Lotte. Så det er det hele værd.
De sidste par år er Lotte blevet opereret 9 gange. Under hendes første operation blev hele hendes mave skåret op, og hun blev sat sammen med intet mindre end 100 clips. Hun mistede alt sit hår på grund af kemoterapien, og sygdommen har sat mærkbare spor – både fysisk og mentalt. Som så mange andre æggestokkræftpatienter, fik Lotte stillet diagnosen sent i forløbet. Det diagnostiske interval, fra hun præsenterede sine symptomer hos lægen, til hun fik diagnosen, varede et helt år. Professor Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitetshospital, udtaler således:
”Med æggestokkræft er det typisk vage og uspecifikke symptomer sammenlignet med eksempelvis brystkræft, hvor der ofte er noget direkte følbart i form af en knude. Derfor er det en mindre del af æggestokkræftpatienter, der går direkte i den relevante kræftpakke. En større del vil skulle finde en anden vej. Og den vej er i Danmark snørklet og præget af flere undersøgelser. Det er, hvad disse patienter angår, vi i Danmark kan blive bedre.”
Lottes historie er en solstrålehistorie i den forstand, at hun i dag har det godt og på mange måder lever et ”normalt liv”. Men skinnet kan bedrage, for selvom Lotte har fået sit hår tilbage og ligner sig selv med tøj på, fortæller arrene på hendes krop en anden historie. Det gør hendes mentale overskud også og sociale arrangementer, som Lotte tidligere tog for givet, tærer nu på kræfterne.
Var Lotte blevet sendt direkte i en relevant kræftpakke tilbage i 2018, havde hendes forløb med alt sandsynlighed set anderledes ud, og det er en af grundene til, at Lotte gerne vil fortælle sin historie. Det er så vigtigt, at kvinder bliver gjort opmærksomme på symptomerne på æggestokkræft, men også at sygdommen hurtigere blev opfanget af de praktiserende læger.
Peter Vedsted er ikke i tvivl om, hvad der herhjemme kan afhjælpe det længere diagnostiske interval: ”Med æggestokkræft skal vi satse på hurtig adgang til transvaginal ultralydsscanning. Hvis kvinden ikke skal i kræftpakke, så skal jeg som praktiserende læge kunne henvise til en sådan scanning, om det bliver hos en gynækolog som et fremskudt tilbud på et sygehus eller hos praktiserende specialist er underordnet for mig,” siger han.
Hos OvaCure sætter vi stor pris på, at Lotte har delt sin historie med os. Det kræver et stort mod og en helt utrolig styrke at komme ud af sådan et forløb og kunne dele sin oplevelse efterfølgende.
