OvaCure Modellen
OvaCure Modellen har vist sig at være et uvurderligt redskab i forbindelse med at udvikle og igangsætte forskningsprojekter. Flere af de projekter, der blev præsenteret på OvaCure Innovation Challenge 2020, er således enten blevet en realitet eller har affødt andre nye projekter. Dertil påpegede flere af deltagerne under det første Innovation Challenge, at modellen var helt unik og en arbejdsmåde, som de bestemt ville tage til sig og selv afprøve på deres egne institutter.
Modellen er til gavn for både forskere og patienter, eftersom den skaber rum for, at forskere kan debattere og videndele på tværs af specialer, samtidig med de opbygger netværk og potentielle nye samarbejder. I forhold til patienterne sætter modellen fokus på at anskue æggestokkræft fra flere vinkler, og bruddet med den klassiske silotænkning skaber innovative forskningsprojekter, der i sidste ende er til gavn for kvinder med æggestokkræft.